INFRA-KIT - til bro- og cut-and-cover tunnelkonstruktioner
Normalt er der i forbindelse med bygningen af broer og cut-and-cover tunneller behov for midlertidige broer, transportveje med store spændvidder og sværlasttårne. Også ved brorenoveringer. For ar reducere planlægning og montageomkostninger i forbindelse med opbygning af sådanne forskallings- og understøtningskonstruktioner, har Harsco Infrastructure udviklet det modulopbyggede INFRA-KIT.
Det meget brugervenlige system består af en gennemtestet lastrammestøtte (belastning op til 210 kN pr. støtte) og bredt anvendelige primærbjælker. INFRA-KIT kan med standardkomponenterne opbygges til understøtninger med store spænd og høj belastning i overensstemmelse med de europæiske standarder. Systemet suppleres af en række tilbehørsdele i Harsco Infrastructure's produktprogram, såsom arbejdskonsoller, broafsværtninger, og vederlagsspindler, der gør det muligt at skræddersy løsningerne til den foreliggende opgave uden brug af dyre specialløsninger.
INFRA-KIT – fordele
- Stort antal kombinationsmuligheder med få standarddele
- Mindre planlægningsbehov
- Stor bæreevne takket være optimering af støttekombinationen (max. 210 kN pr. støtte)
- Høj sikkerhed
- Sikker og enkel samling af primærbjælkerne med dorne
- Pålidelig overførsel af vandrette kræfter og hurtig opretning/flugtning af primærbjælkerne pga. en fleksibel samling
- Ekstra sikkerhed indbygget i systemet ved kombination med vore PROTECTO® og EXTRAGUARD® kantsikringsprodukter
